søndag den 25. juli 2010

Mini testkørsel af Audi Q5

Bilporno.dk er på ferie i det danske sommerland.
Og lørdag bød ferien på en yderst behagelig automotiv overraskelse. Naboen fik besøg af en mand og hans nye bil.

Den nye bil var en splinterny Audi Q5. En 3 liters Tdi med 240 hk og et moment på 500 newtonmeter.
Vi tog en kort tur. Og der er ingen diesellarm i kabinen. Kun venlig brummen, når pedalen møder de tykke tæpper og den 7 trins automatgearkasse smider den 3 gear ned og sætter dækkene i asfalten for at skyde frem. Suuuuuper acceleration. Tyst, men forbasket hurtig.

Kabinen er Audi-lækker. Ikke langt fra A6, men alligevel opdateret og i den vi kørte var der monteret en sportspakke med lidt ædeltræ og masser af læder og alcantara.

Audi Q5 tilhører en politisk ukorrekt race, selvom den ikke er lige så stor som de store af slagsen. Højbenet og 4-hjulstrukken. Uøkonomisk og prangende. Men det er bare i orden. For den er fed!

Du kan se priser og andre specifikationer på http://www.audi.dk/  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar