lørdag den 31. juli 2010

Barnfinds 1

For kort tid siden annoncerede bilporno.dk, at det var tid til at finde biler i lader og skure, bag udhuse og i baggårde. Nu har vi endelig fundet noget.

I byen, hvor jeg bor er der en gammel rønne. Et smadret hus, groet til i krat og med dynger af gammelt bras rundt om på matriklen.

Inde midt i det gamle bras kan man fra vejen skimte en grøn bil midt i et buskads. Det er tydeligt, at det er længe siden den har rullet så meget som en meter.

På den anden side af huset var det mere interessant. To eksemplarer af en af de mest berømte engelske biler. To Mini´er. 



Måske er de langt over det stadie, hvor de kan kategoriseres som fund. Det eneste der holder bilerne sammen er lakken. Alt metal er hårdt angrebet af rust.




Jeg lader mig begejstre, selv om de er rådnet væk. Drømmer om Cooper-replicaer og oldtimer-ræs.



Også selv om det kun er med 1000 ccm. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar